Der har i politiske og i andre vide kredse været talt meget og længe om hvilke muligheder IT har, via Internettet til blandt andet fjernundervisning, og telemedicin, for at kommunikere med befolkningsgrupper, og fag personer som er spredt på lange afstande som for eksempel i Grønland.
Der har til tider været tendens til at være euforisk med de fagre nye muligheder og dermed har givet store forventninger til den nye teknologi.
Der er stadig mange udfordringer i form af infrastruktur, uddannede ressourcepersoner især i bygderne til en begrænset, spredt befolkning på ca.57.000 indbyggere i 78 bosteder hvoraf ca. 60 mindre bosteder i Grønland. At indbyggerne er så spredt i så stort et område, viser dog netop modsat eksistensberettigelsen af IT (Informations Teknologi (Internettet) på Grønland.
Rigtigt mange bygder i Grønland har store udfordringer for at tiltrække uddannede lærere, hvorfor en del af undervisningen i folkeskolen foretages af timelærere. Disse faktorer øger presset på de uddannede lærere*.
Dels elevernes dannelses potentiale, men også når eleverne starter på det ældste trin 8-10 kl. i by -skolerne for at afslutte deres skolepligtige alder, til de skal fortsætte med en uddannelse senere i deres liv.
Eleverne i bygderne har ligesom bysbørnene et lovgivningsmæssigt krav på undervisning i 10 år som er forsvarlig.

Erfaringerne fra skoler som modtager bygdeelever i de ældste trin (8-9-10.kl.) (tidligere også 11-12. kl.) viser ofte at det er vigtigt at elever danner netværk, ved at danne relationer, lære at samarbejde, og integrere sig med andre elever i en større verden for bedre at kunne trives, for senere at kunne gennemføre en uddannelse, uden at droppe ud rettidigt.
Motivationen fra projektgruppen for for - projektet, er derfor vigtigheden af at bygdebørn får bedre skole- og uddannelsesmuligheder, dels fra den politiske forventning, også den almene følelse af at være en del at et samfund som er meningsfyldt, desuden motivationen fra projektgruppen for indsamling af nye erfaringer.